Et tilbud er et rigtigt godt køb, når kiloprisen (eller literprisen) er lavere end det, du normalt betaler, og når du når at bruge alt, du køber. Det første tjekker du på hylden. Det andet kan kun du afgøre ud fra din husstands vaner. Det bedste tilbud på dagligvarer er derfor ikke den laveste pris på skiltet, men den laveste pris pr. kilo, du faktisk spiser.
Bedste tilbud dagligvarer: tjek, før varen kommer i kurven
- Find enhedsprisen. Den står som regel i småt ved siden af den store pris. Se på kiloprisen, ikke på pakkeprisen.
- Sammenlign med normalprisen. Kender du ikke varens kilopris til almindelig pris, så tjek den på hylden ved siden af, hos en anden mærkevare eller næste gang, du handler.
- Spørg dig selv, hvor meget du bruger. Tænk på de dage, varen skal nå at blive spist, ikke på pladsen i skabet.
- Tjek, om du ville have købt varen alligevel. Står den ikke på din indkøbsliste, er den billigste pris stadig en ekstra udgift.
Kiloprisen er din fælles målestok
Butikken skal oplyse en enhedspris, fx kilopris, på de fleste dagligvarer, og den kan bruges til at tjekke, hvor godt et tilbud egentlig er. Forbrug.dk skriver også, at der med enkelte undtagelser skal være oplyst en enhedspris, som udgangspunkt pris pr. kilo, liter eller meter, så du nemmere kan sammenligne priserne. Det gør kiloprisen til det hurtigste redskab, du har i butikken.
Et gult skilt er ikke nok. Forbrugerrådet Tænk gør opmærksom på, at gule skilte ikke altid er et tegn på tilbud. Man bør tjekke, om det er et reelt tilbud, og sammenligne priserne via kiloprisen.
Står enhedsprisen ikke på varen, kan du regne den selv: pakkens pris divideret med vægten i kilo. En pakke på 500 gram er et halvt kilo, så du ganger prisen med to.
To tænkte regnestykker: fra kilopris til reel pris
Tallene her er vores eget illustrative eksempel og er fundet på. De viser fremgangsmåden, ikke priser fra en bestemt butik.
Regnestykke 1: den større pakke. Antag, at en pakke på 500 gram normalt koster 25 kr. Kiloprisen er 50 kr. Et tilbud sælger 750 gram for 33 kr. Kiloprisen er 33 divideret med 0,75, altså 44 kr. Tilbuddet er billigere pr. kilo.
Men antag, at din husstand kun når at bruge 500 gram af de 750. Så har du betalt 33 kr. for 500 gram, og din reelle kilopris er 66 kr. Det er dyrere end normalprisen på 50 kr. De sidste 250 gram ender i affaldet, og så var tilbuddet ikke en besparelse.
Regnestykke 2: flere stykker for én pris. Antag, at en pakke normalt koster 12 kr., og at tilbuddet er 3 pakker for 30 kr. Det giver 10 kr. pr. pakke. Bruger I alle tre, sparer I 6 kr. Bruger I kun to, har I betalt 30 kr. for noget, der normalt koster 24 kr. Den tredje pakke er altså ikke gratis, hvis den bliver til madspild.
Vil du slippe for at regne selv, kan du taste normalpris, tilbudspris og antal varer, du reelt bruger, ind i Tilbudsregneren.
Tilbudstyper og det, du skal se efter
Tilbud ser forskellige ud, men spørgsmålet er det samme: hvad koster det, jeg faktisk bruger? Tabellen viser, hvad du skal være opmærksom på. En samlet oversigt finder du under tilbudstyper.
| Tilbudstype | Det skal du tjekke | Risiko for overkøb |
|---|---|---|
| Kampagnepris | Kilopris mod normalpris | lav |
| Flerstykkepris | Pris pr. stk. for det antal, du bruger | høj |
| Mængderabat | Kilopris på den store pakke | middel til høj |
| Køb og få gratis | Samlet pris divideret med det, du bruger | høj |
| Kortdato-tilbud | Om varen kan spises eller fryses i tide | middel |
Tilbud på varer, du bruger hver uge og som kan holde sig, er som regel de mindst risikable. Varer med kort holdbarhed er de mest risikable, især hvis tilbuddet kræver, at du køber mere, end du plejer.
Sådan afgør du, om tilbuddet passer til netop din husstand
Kiloprisen fortæller, om varen er billig. Din madplan fortæller, om den er billig for dig. Hold tilbuddet op mod ugens planlagte måltider og det, der allerede ligger i skabe og fryser. Kan du ikke pege på, hvornår de ekstra varer skal bruges, så regn kun med den mængde, du kan pege på. Hvordan du lægger en uge ud fra tilbud og lager, kan du læse om i Madplan på budget. Vil du have tilbudsavisernes tilbud samlet ét sted, kan guiden til tilbudsavis-apps hjælpe dig med at vælge.
Frost kan flytte regnestykket. Hvis varen kan fryses uden at miste det, du skal bruge den til, tæller de ekstra stykker med. Ellers gør de ikke.
Det afhænger af din husstand, og her slutter guiden
Guiden viser, hvordan du regner på et tilbud. Den afgør ikke, hvilken butik der er billigst, og den giver ingen faste priser eller kilopriser, fordi de ændrer sig fra uge til uge. Den vurderer heller ikke, hvad du bør spise.
- Husstandens størrelse, plads i fryseren og madvaner afgør, hvor meget du reelt kan bruge. Det kan kun du vurdere.
- Mangler enhedsprisen på en vare, hvor du mener, den burde stå, så spørg butikken først. Vil du vide mere om reglerne, kan du finde vejledning hos Forbrug.dk eller Forbrugerrådet Tænk.
- Har du en økonomi, der er presset ud over madbudgettet, hører det under generel privatøkonomi og ligger uden for denne guide.
Spørgsmål om tilbud og kilopris
Er et gult skilt altid et tilbud?
Nej. Forbrugerrådet Tænk skriver, at gule skilte ikke altid er et tegn på tilbud. Tjek kiloprisen og sammenlign med, hvad varen plejer at koste.
Hvad gør jeg, hvis der ikke står en kilopris?
Regn den selv: pris divideret med vægten i kilo. Husk, at nogle varer er undtaget fra kravet om enhedspris, så mangler den, er det ikke nødvendigvis en fejl.
Kan en mængderabat betale sig, selv om jeg ikke bruger det hele?
Kun hvis kiloprisen på det, du reelt bruger, stadig er lavere end normalprisen. Regn med den mængde, du spiser, ikke med den, du køber. Se også mængderabat.
Hvordan sammenligner jeg to forskellige mærker?
Sammenlign kilopris eller literpris. Det er den fælles enhed, der gør forskellige pakkestørrelser sammenlignelige. Tjek også, om varerne er ens nok til, at det giver mening.
