Hent og køb overskudsmad

Hvor kan man hente madspild – og hvad skal du vide om overskudsmad

Overskudsmad kan hentes via apps, direkte fra butikker, gennem foreninger og i fælleskøleskabe. Her er forskellene, og sådan vurderer du, om varerne er sikre at spise.

Illustration til guiden: Hvor kan man hente madspild – og hvad skal du vide om overskudsmad

Hvor kan man hente madspild? De fleste husstande har fire realistiske veje: en app, hvor butikker og restauranter udbyder overskudsmad, direkte aftaler med en butik, en forening, der samler og deler mad, og et fælleskøleskab i nærområdet. Maden er sikker nok at spise, hvis du tjekker datomærkningen og bruger dine sanser: sidste anvendelsesdato er en hård grænse, mens bedst før er en vejledning. Det forklarer Fødevarestyrelsen. Det vigtigste for økonomien er at hente kun det, du når at spise eller fryse.

Der er god grund til at tage madspild alvorligt. Ifølge Fødevarestyrelsens opgørelse havde danske forbrugere i 2021 et madspild på 469.449 tons årligt. Men overskudsmad hjælper kun, hvis den ender på tallerkenen og ikke i din egen skraldespand.

Hvor kan man hente madspild? Fire typer afhentning

Illustration til afsnittet: Hvor kan man hente madspild? Fire typer afhentning
Illustrationen er lavet med AI og er ikke dokumentation.

Tabellen sammenligner de fire typer ud fra, hvordan de fungerer, og hvad du skal passe på. Konkrete steder og udbydere nævnes ikke her, for de skifter, og redaktionen har ikke verificeret dem.

Type Sådan foregår det Passer til dig, hvis … Pas på
App Du reserverer og henter inden for et aftalt tidsrum du kan planlægge en afhentning på forhånd Du ved ikke altid præcis, hvad du får
Butik direkte Du spørger, om butikken har varer, der skal ud du handler fast det samme sted Det afhænger helt af butikkens egne regler
Forening Mad samles og deles efter foreningens ordning du kan tilmelde dig eller møde op på bestemte tidspunkter Ordningerne har forskellige vilkår og målgrupper
Fælleskøleskab Du tager af det, andre har stillet ind du er fleksibel og kan bruge varer hurtigt Udvalget er tilfældigt, og du kender sjældent historien bag varen

Apper er den mest strukturerede form. Hvordan de typisk fungerer, og hvad der sker, hvis du ikke når frem, står i guiden om madspild-apps. Foreninger og fælleskøleskabe kræver, at du selv finder ud af, hvad der findes lokalt, og hvilke regler stedet har.

Sådan vurderer du, om overskudsmaden er sikker

Start med datoen på varen:

  • Sidste anvendelsesdato: Den sættes på fødevarer, som du kan blive alvorligt syg af at spise, hvis datoen er overskredet. Er datoen passeret, skal varen ikke spises.
  • Bedst før: Her kan varen ifølge Fødevarestyrelsen spises efter datoen, hvis den ser, dufter og smager fint.

At en bedst før-vare kan doneres, er heller ikke tilfældigt. Fødevarestyrelsens vejledning til virksomheder siger, at en vare med overskredet bedst før-dato kan sælges eller doneres, hvis det vurderes, at fødevaren stadig er egnet til konsum. Vurderingen skal altså være foretaget, og du kan roligt spørge, hvordan den er sket.

Ud over datoen kan du spørge og kigge efter disse ting:

  • Er emballagen hel og tæt, og er varen mærket med dato og indhold?
  • Har varen stået køligt, hvis den kræver det? Spørg giveren, hvis du er i tvivl.
  • Står der ingrediensliste, hvis nogen i husstanden har allergi? Mangler den, så lad være.
  • Er du i tvivl om en vare med sidste anvendelsesdato, så er svaret nej.

Rigtige kortdato-tilbud i butikken følger samme logik. Læs mere i oversigten over kortdato-tilbud.

Sådan henter du ikke mere, end du kan spise

Overskudsmad er billig, men ikke gratis, hvis du smider halvdelen ud. Overvej før afhentning, hvilke varer der skal bruges først, og hvad der kan fryses, mens det stadig er godt. Lad madplanen styre, ikke tilbuddet; guiden om madplan på budget viser, hvordan du tager højde for lager og rester.

Her er et tænkt eksempel med opfundne tal, kun for at vise fremgangsmåden. En overskudspose koster 50 kr., og varerne i den ville koste 100 kr. i en almindelig butik. Du når kun at bruge de varer, der ville have kostet 40 kr. Så har du betalt 50 kr. for 40 kr.’s værdi, og posen blev dyrere end et almindeligt køb. Når du bruger eller fryser hele posen, har du betalt 50 kr. for 100 kr.’s værdi. Spørgsmålet er derfor, hvor meget du reelt bruger. Det regner du ud i Tilbudsregneren: skriv normalprisen, prisen for posen og hvor mange varer du når at bruge.

Hjemme bagefter: køleskab, frost og beholdere

Overskudsmad har ofte kortere tid tilbage end varer fra hylden. Sæt den derfor forrest i køleskabet, og spis den først. Er køleskabet for varmt, hjælper selv gode intentioner ikke. Brug et køleskabstermometer, og læs i brugsanvisningen, hvilken temperatur dit skab skal holde. Det samme gælder fryseren.

Til opbevaring behøver du ikke særligt udstyr. Lukkede beholdere eller poser, tape og en tusch til dato og indhold er nok. Vakuumpakning kan være nyttig, hvis du fryser meget, men det er ikke nødvendigt for at komme i gang. Frys varen hurtigt, mens den stadig er god, frem for at vente til sidste dag.

Det afhænger af stedet og af din husstand

Guiden giver et overblik, men den kan ikke sige, hvad der gælder lige hos dig.

  • Lokale ordninger: Regler, målgrupper og åbningstider varierer fra sted til sted. Læs vilkårene hos den udbyder, du overvejer.
  • Jura: Guiden vurderer ikke, hvad der er lovligt, hvis du tager mad fra containere eller skraldespande. Spørg butikken eller kommunen, hvis du er i tvivl.
  • Sundhed og allergi: Har nogen i husstanden en allergi eller særlige sundhedshensyn, så spørg lægen, og lad være at spise varer uden tydelig mærkning.
  • Fødevaresikkerhed: Er du i tvivl om en bestemt vare, eller har du fået det dårligt efter at have spist mad, så kontakt Fødevarestyrelsen eller din læge.

Flere guider om madspild finder du på siden om madspild.

Spørgsmål om overskudsmad

Er overskudsmad gratis?

Det afhænger af stedet. Apps tager typisk betaling for en pose eller en portion, mens foreninger og fælleskøleskabe kan have andre ordninger. Tjek vilkårene, og sammenlign med det, du ellers ville have købt.

Må jeg spise noget, hvor bedst før-datoen er overskredet?

Ofte ja. Ifølge Fødevarestyrelsen kan bedst før-varer spises efter datoen, hvis de ser, dufter og smager fint. Varer med sidste anvendelsesdato skal derimod ikke spises, når datoen er passeret.

Hvad hvis jeg ikke når at hente en reserveret vare?

Det afgøres af udbyderens vilkår. Nogle tager betaling alligevel. Læs reglerne, før du reserverer, og reservér kun, hvis du realistisk kan nå frem i tidsrummet.

Kan jeg fryse overskudsmad?

Ofte, hvis varen stadig er i god stand. Frys den i lukket emballage, mærk den med dato og indhold, og gør det, mens der er tid tilbage. Fryser du varen igen efter optøning, kan det gå ud over kvaliteten.