En madplan til børnefamilien holder, når du planlægger efter ugens rytme i stedet for efter lyst: sæt det enkleste måltid på de dage, hvor kalenderen er fuld, lad de rolige dage bære de mere tidskrævende måltider, skriv indkøbslisten ud fra planen, og hold en reservedag åben til det, der kommer på tværs. Du behøver ikke planlægge hver aften i detaljen. Det vigtigste er, at du ved, hvad der skal spises på de dage, hvor du ellers ville stå i køkkenet uden idé.
Madplan for børnefamilien: start med ugens rytme
Før du tænker på mad, så kig på ugen. Tag kalenderen frem og marker, hvem der er hvor hvornår: arbejdstider, træning, svømning, musikskole, forældremøder, aftaler hos venner. Se derefter på hver dag og spørg, hvor meget tid der realistisk er mellem, at I kommer hjem, og at maden skal være på bordet.
Sortér dagene i tre slags:
- Travle dage: alle skal videre igen, eller ingen har overskud. Her skal maden næsten lave sig selv.
- Almindelige dage: der er tid til noget enkelt, men ikke til noget omstændeligt.
- Rolige dage: her er der plads til et måltid, der kræver mere tid, eller til at lave ekstra til senere.
Fødevarestyrelsen skriver, at du kan lave madplan for et par dage eller en uge ad gangen, så den passer til dit liv og dine ugentlige gøremål. Har din familie en uge, der ændrer sig meget fra gang til gang, kan det være lettere at planlægge for et par dage ad gangen. Har I faste rytmer, fungerer en hel uge godt.
Sådan placerer du måltiderne, så de travle dage bliver lette
Tabellen viser princippet. Den siger ikke, hvad I skal spise, men hvilken slags måltid der passer til hvilken dag.
| Dagtype | Hvad der passer | Hvad indkøbslisten skal sikre |
|---|---|---|
| Travl dag | Noget færdigt fra fryseren eller en rest, der blot skal varmes | Tilbehør, der kræver minimal tilberedning |
| Almindelig dag | Et måltid med få trin og få ingredienser | Basisvarer, I ofte bruger |
| Rolig dag | Et måltid, der må tage længere tid, gerne i så stor mængde at noget kan fryses | De friske varer, der skal bruges først |
| Reservedag | Det, der er til overs, eller noget fra lageret | Ingenting ekstra: dagen bruger det, I allerede har |
Forbrugerrådet Tænk peger på, at du med en fryser kan lave store portioner mad til fryseren de dage, hvor du har tid, så du har færdige retter på lager til de travle dage. Det er en fast bestanddel af en madplan, der skal overleve en travl uge: den rolige dag arbejder for den travle.
Reservedagen: plads til det uforudsete
Den fejl, der oftest vælter en madplan, er, at hver dag er bundet til en bestemt ret. Så snart en aften aflyses eller en anden pludselig kommer til, falder rækken sammen, og det, der skulle bruges, ligger tilbage i køleskabet.
Lav derfor en reservedag, hvor der ikke står noget bestemt. Den bruges på tre måder:
- Når en aften ændrer sig, flytter du det planlagte måltid til reservedagen.
- Når alt går efter planen, bruger du dagen på rester og lagervarer.
- Når I er på farten og ender med en hurtig løsning udefra, har du ikke spildt en dag, hvor der allerede var købt ind.
Indkøb én gang om ugen: listen følger planen
Når planen er færdig, gennemgår du den dag for dag og skriver kun det op, der mangler. Tjek køleskab, skab og fryser først, så du ikke køber noget, I allerede har. Gruppér listen efter, hvordan du går rundt i butikken, så du ikke skal gå frem og tilbage.
Listen har også en anden opgave. Fødevarestyrelsen skriver, at forældre er ofte mere tilbøjelige til at lave impulskøb, når børnene er med, og at en indkøbsliste ofte bidrager til, at du ikke bliver fristet. Kan du handle uden børnene, eller bestille hjemmefra, bliver listen lettere at holde. Ellers kan det hjælpe at aftale på forhånd, om der er plads til én ekstra ting, og hvad den må være.
Spild er en reel risiko for børnefamilier. Fødevarestyrelsen skriver, at danske husholdninger har et stort spild af mad, og at primært familier med børn i hjemmet har en tendens til at generere mere madspild. En liste, der følger planen, er den enkleste måde at undgå at købe mere, end ugen kan bære.
Kommer du forbi et tilbud, der ikke står på listen, så regn efter, før du lægger det i kurven. Tilbudsregneren viser, hvad varen koster, når du kun når at bruge en del af pakken. Hvordan du vurderer selve prisen, står i guiden om at se, om et tilbud er et rigtigt godt køb.
Et tænkt eksempel på en uge med tre aftener udenfor hjemmet
Eksemplet er vores eget og er opfundet til formålet. Det beskriver ikke en rigtig familie, og der er ingen priser i det.
Tænk på en familie med to voksne og to skolebørn. Mandag og onsdag har børnene fritidsaktiviteter, og torsdag arbejder den ene forælder sent. Familien sætter planen op sådan:
- Mandag (travl): et måltid fra fryseren, lavet på en tidligere rolig dag.
- Tirsdag (almindelig): et enkelt måltid med få ingredienser.
- Onsdag (travl): rester fra tirsdag, suppleret med tilbehør.
- Torsdag (travl): endnu et færdigt måltid fra fryseren.
- Fredag (rolig): et større måltid, hvor halvdelen gemmes til fryseren.
- Lørdag (reserve): bruges til det, der blev til overs, eller til en aftale, der er kommet til.
- Søndag (rolig): madlavning på lidt længere tid og gennemgang af ugen efter.
Familien skriver indkøbslisten bagfra: først de måltider, der kræver friske varer, så tilbehøret, og til sidst det, der løber tør. Fredagens store portion bliver næste uges travle mandag.
Levering og budgetværktøjer: hvad der er værd at overveje
Hvis tiden er knap, kan det virke oplagt at få varerne leveret. Det er en reel mulighed, men ikke altid den billigste. Sammenlign, hvad hver leverandør tager i gebyr, om der er et minimumskøb, hvor store leveringsvinduerne er, og om du kan se datoerne på de friske varer. Hvis planen er stram, og du ikke har et fleksibelt vindue, kan det være lettere selv at handle. Hvis dit problem er tid og impulskøb, kan levering være bedre, fordi du bestiller ud fra din liste. Gennemgangen findes i guiden om levering til døren.
Vil du følge madbudgettet, kan en økonomiapp eller et almindeligt regneark gøre det. Sæt en ramme for ugens mad ud fra jeres egen økonomi, følg op efter første uge, og juster. En ramme, der er sat for stramt, giver en plan, der går i stykker første uge. Rammen og fremgangsmåden er uddybet i guiden om madplan på budget.
Det her afgør guiden ikke for dig
Guiden handler om at organisere ugen, ikke om hvad børnene skal spise. Du finder ingen opskrifter, ingen madlavningsteknik og ingen råd om kost til børn.
- Har et barn allergi, en fødevareintolerance eller særlige behov, skal du tale med lægen eller en anden relevant sundhedsfaglig om, hvad der skal tages hensyn til. Madplanen skal tilpasses efter svaret, ikke omvendt.
- Er du i tvivl om, hvad børnene har brug for at spise, kan du spørge sundhedsplejersken eller lægen.
- Hvor stor en ugeramme I har råd til, afhænger af jeres egen økonomi. Guiden angiver ikke et beløb.
- Hvor mange dage der skal være travle, og hvor meget der kan fryses, afhænger af jeres uge og jeres fryser.
Spørgsmål om madplan i børnefamilien
Skal jeg planlægge alle ugens aftener?
Nej. Du kan planlægge for et par dage eller for en hel uge, alt efter hvad der passer til jeres liv. Lad gerne mindst én dag stå åben som reserve.
Hvad gør jeg, når planen går i stykker midt på ugen?
Flyt det måltid, der ikke blev til noget, til reservedagen eller til en dag, hvor der er mere tid. Så bliver varerne brugt, selv om rækkefølgen ændrer sig.
Skal børnene med i butikken?
Det afgør I selv. Børnene kan være med til at vælge måltider, men Fødevarestyrelsen skriver, at forældre ofte er mere tilbøjelige til impulskøb, når børnene er med. Hold fast i listen, eller aftal rammerne for ekstra køb på forhånd.
Kan jeg lave mad til flere dage på én gang?
Ja, hvis du har en fryser. Når der er tid, kan du lave en større portion og fryse en del, så du har et færdigt måltid til de travle dage. Det er en god idé at skrive på pakken, hvad den indeholder.
