En madplan på budget starter med et fast beløb for ugens mad, ikke med opskrifter. Beslut dig for beløbet, tjek hvad du allerede har hjemme, og læg så ugens måltider efter lageret, tilbuddene og de rester, der naturligt opstår. Skriv derefter en indkøbsliste, og læg priserne sammen, inden du går i butikken. Er totalen over din ramme, justerer du planen på papiret, ikke ved kassen.
Sæt rammen, før du planlægger noget
Forbrugerrådet Tænk beskriver et madbudget som en god måde at holde øje med udgifterne på: beslut dig for et fast beløb, som du må bruge på mad hver uge eller måned. Her bruger vi en uge, fordi den passer til de fleste husstandes indkøbsrytme.
Hvor stort beløbet skal være, kan ingen guide sige for dig. Det afhænger af husstandens størrelse og af, hvad der er plads til i økonomien. Et brugbart udgangspunkt er at lægge de seneste ugers kvitteringer eller kontoudtog ved siden af hinanden og se, hvad maden faktisk har kostet. Vælg derefter et beløb, du kan holde. Det må gerne ligge lidt under det, du plejer at bruge, men ikke så langt under, at planen går i stykker første uge.
Tjek lageret, inden du kigger i tilbudsavisen
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du under madplanlægningen tjekker, hvad du allerede har i køleskab, fryser og skuffer. Skriv det ned, og sæt kryds ved det, der bør bruges først. Varer, der snart skal spises, får en plads tidligt på ugen.
Rækkefølgen er vigtig. Åbner du tilbudsavisen først, planlægger du efter det, butikkerne vil sælge, og ikke efter det, du mangler. Hvilken tilbudsapp der passer til dig, kan du se i guiden om tilbudsavis-apps.
Læg planen efter lager, tilbud og rester
Nu fylder du ugens dage ud. Forbrugerrådet Tænk råder til at kombinere madplanen med en indkøbsliste, så rester fra den ene dag kan blive til aftensmad den næste. Tænk derfor over, hvilke dage der naturligt giver noget til overs, og hvilke dage der kan tage imod det.
Tilbud er en del af planen, men ikke et mål i sig selv. Fødevarestyrelsen siger det klart: undgå at købe varer, du ikke har behov for – også selvom de er på tilbud. Er du i tvivl om, hvad en vare reelt koster, når du kun bruger en del af pakken, kan du bruge Tilbudsregneren. Hvordan du vurderer kilopriser og flerstykkepriser, står i guiden om rigtigt gode køb.
| Kilde til dagens måltid | Passer, når … | Pas på |
|---|---|---|
| Det, du har hjemme | varen skal bruges snart | glemte rester bagest i skabet |
| Ugens tilbud | du ville have købt varen alligevel | mere i kurven end du når at bruge |
| Rester fra dagen før | der er en naturlig opfølgning | rester uden plan ender i skraldespanden |
| Reservedag | ugen ikke går som planlagt | kan blive til bestilt mad, hvis intet er klart |
Lad gerne en eller to dage stå åbne. Så har planen plads til, at aftenen drejer anderledes end forventet. Har du børn og en presset hverdag, finder du flere råd i guiden om madplan til børnefamilien.
Skriv indkøbslisten og læg totalen sammen
Gå planen igennem dag for dag, og skriv kun det på listen, du ikke har i forvejen. Sæt en pris ud for hver linje. Den kan være et skøn ud fra, hvad du plejer at betale, eller den aktuelle pris fra tilbudsavisen eller butikkens app. Læg derefter sammen, og sammenlign med rammen. Fødevarestyrelsen peger på, at en indkøbsseddel gør det mere sandsynligt, at du undgår impulskøb.
Et tænkt regnestykke
Tallene her er vores eget illustrative eksempel og er opfundet til formålet. De siger intet om, hvad en uges mad koster. Forestil dig en husstand med en ugeramme på 1.000 kr. og en liste, der er sat sammen sådan:
- Frugt og grønt: 180 kr.
- Kød og fisk: 260 kr.
- Mejeri og æg: 150 kr.
- Kolonial: 200 kr.
- Brød: 70 kr.
- Reserve til uforudsete køb: 60 kr.
Totalen bliver 920 kr., altså 80 kr. under rammen. Havde totalen været 1.080 kr., skulle der skæres 80 kr. væk, inden turen til butikken. Det kunne være ved at lade en dyr vare blive til en billigere, eller ved at lade en middag bruge det, der allerede ligger i fryseren. Metoden er den samme, uanset hvad dine tal er: skriv, læg sammen, sammenlign, ret til.
Følg op, og justér i næste uge
Gem kvitteringen, og sammenlign den med listen. Hvad købte du ud over planen, og hvad blev ikke brugt? Det er de to ting, der fortæller dig, hvor planen skal strammes eller løsnes. Har du en budgetapp, kan den holde styr på tallene, men et ark papir virker lige så godt.
Overvejer du at få varerne leveret, så regn gebyr, minimumskøb og leveringsvindue med i ugens total. Se, om du kan kontrollere datoer på de friske varer, og hvad der sker, hvis en vare er udsolgt. Det står der mere om i guiden om levering til døren. Om levering er billigere eller dyrere end selv at handle, afhænger helt af din husstand og din leverandør.
Det afhænger af din husstand, og her slutter guiden
Guiden hjælper dig med at få styr på rammen, listen og totalen. Den dækker ikke opskrifter, madlavning eller kostråd, og den tager ikke hensyn til allergi, sygdom eller særlige behov. Spørg lægen eller en fagperson, hvis maden skal følge sundhedsmæssige hensyn.
Guiden siger heller ikke noget om, hvor stort dit madbudget bør være, og giver ingen generel privatøkonomisk rådgivning. Slår pengene ikke til, selv med en stram plan, er det ikke længere et madplanproblem. Så er det en god idé at søge rådgivning om hele økonomien, for eksempel gennem kommunen.
Spørgsmål om madplan på budget
Skal jeg planlægge alle ugens måltider?
Nej. Planlæg de dage, hvor du ved, hvad der skal ske, og lad en eller to dage stå åbne til rester, lagervarer eller en uventet aften. En plan, der kan bøje, holder længere end en, der skal passe på timen.
Er tilbud altid billigere?
Ikke nødvendigvis. Et tilbud sparer kun penge, hvis du bruger varerne. Fødevarestyrelsen råder til ikke at købe varer, du ikke har behov for, også selvom de er på tilbud. Regn efter i Tilbudsregneren, hvis du er i tvivl.
Hvad gør jeg, hvis jeg overskrider rammen?
Se på kvitteringen: Var det varer uden for listen eller en forkert prisantagelse? Ret listen eller rammen i næste uge. Overskrider du hver uge, kan rammen være sat urealistisk lavt. Så er det bedre at justere den end at opgive planen.
Hvordan bruger jeg rester i en madplan?
Planlæg dem ind. Forbrugerrådet Tænk foreslår at koble madplan og indkøbsliste, så rester fra en dag bliver til aftensmad den næste. Skriv det direkte i planen, så resterne ikke bliver glemt.
